søndag den 23. september 2012

Didatisk design; Statistikopgave i 8klasse

Statistikopgave for 8. klasse. 2012


Du/I skal lave en statistikopgave.


Her kan du stille tekniske spørgsmål til hvordan de forskellige ting laves. Du kan stille matematiske spørgsmål for at få hjælp til en opgave.
Hjælp de andre i gruppen, hvis de har nogle spørgsmål, som du kan hjælpe med.
Hvis der er ord eller begreber du/I ikke forstår, så kig under punktet “Lidt hjælp” længere nede i dokumentet.

  • Opgaven skal laves som et fælles dokument på google drev

Du/I har to uge til at lave opgaven.




I dette dokument http://tinyurl.com/statistikdata, kan I sætte en undersøgelse op, som I har brug for til at indsamle data.

  • Besøg ovenstående side mindst en gang per dag, og udfyld de undersøgelser som er sat op.

Opgaven skal tage udgangspunkt i en nyhedshistorie fra dr.dk, tv2.dk, pol.dk eller borsen.dk
Det betyder du kan nøjes med at finde en overskrift til din opgave på nettet. Selve materialet kan du selv sætte op på ovenstående hjemmeside. Hvis du kan finde noget statistik i nyhedshistorien må du gerne bruge den.

Opgaven kan bygges op som de opgaver I har lavet med de tidligere problemregninger.
Det vil sige opgaven skal begynde meget let, hvorefter hvert efterfølgende spørgsmål bliver lidt sværere.

  • Opgaven skal indeholde mindst et spørgsmål hvor opgaveløseren skal tolke på noget statistisk- materiale.
  • Opgaven skal indeholde mindst et diagram.
  • Løsningen på opgaven skal indeholde mindst et diagram.

  • Opgaven skal indeholde flere forskellige  statistiske deskriptorer uden det bliver kunstigt.
(husk at gennemsnit, størsteværdi, mindsteværdi, variationsbredde samlet kun tæller for én deskriptor)



Alle begreber er vist og forklaret i matematikhåndbogen. Begreberne I kan bruge er:
hyppighed h(x), størsteværdi, mindsteværdi, variationsbredde, median, typetal, gennemsnit, summeret hyppighed H(x), frekvens f(x), summeret frekvens F(x), diagramtyper, kvartiler, grupperede observationer, boksplot.

Valgfri del til dem som bliver hurtig færdig.


  • Du/I kan lave jeres opgave om til en hyperpræsentation.


  • Til sidst kan I lave en plakat i google tegninger. Plakaten skal indeholde en QR kode til jeres opgave, samt en udfordring til læseren om at løse udfordringen. Plakaten skal hænges  op mindst fem steder på skolen, hvor der kommer andre elever i udskolingen.


Lidt hjælp.


  • Opret en google konto hvis du ikke har en.

  • Når du skal lave en hyperpræsentation, går du under dit google drev og vælger: opret præsentation.
En hyperpræsentation er, når du vælge et objekt på dit slide og linker det til et andet slide i samme præsentation. På den måde kommer der interaktivitet på din præsentation.

  • Du skal udgive din præsentation på nettet, så får du det link som du skal indsætte i samle- dokumentet.

Evaluering:

Du/ I bliver bedømt på opgaven. I vil blive bedømt med en karakter.

I bliver bedømt på følgende:

Faglige indhold. Jo højere fagligt niveau jo bedre bedømmelse.
Jeres brug af fagsprog.
Jeres brug af google drev, herunder fælles dokumenter.
Jeres valg af aktualitet og hverdagsrelevans Opgave skal handle om noget der betyder noget I jeres liv.

tirsdag den 11. september 2012

Didaktisk design


Tryk, temperatur og tilstandsformer



  • Lav en video og upload den til youtube.com
  • Videoen skal indeholde to forsøg:
Et forsøg om tryk
Et om temperatur og tilstandsformer

  • På videoen skal der vises:
Hvordan forsøgets sættes op
Hvordan det laves
Konklusionen af forsøget

  • På videoen skal du/I fortælle om den faglige teori, der passer til forsøget.
  • Når de andres videoer er uploadet, skal du se dem, og skrive en faglig kommentar til. Vælg to videoer som du/I skrive kommentarer til.
  • I din/jeres video, skal der være ca. 5 sekunder sort skærm i begyndelsen med hvid tekst, med hvem der har været med til at lave videoen.
  • Videoen skal uploades til youtube inden efterårsferien, og linket til videoen skrives ind i dette dokument http://tinyurl.com/trykvideoliste

  • Log in på www.fysik-kemi-tjek.dk med din uni login. Lav træningsopgaverne FÆ1A, FÆ1B, FÆ1C, FÆ2, KE1, KE2 Når du har løst træningsopgaverne ligger der to prøver som du også skal løse. Prøverne er åbne indtil den 24/10.

Træningsopgaverne kan du lave 3 gang per uge, men prøven får du kun et forsøg til.


Lidt hjælp:
I skal tage udgangspunkt, men ikke nødvendigvis holde jer til, jeres bog om emnet, samt jeres kopiark.

Det er faglig tjek på www.fysik-kemi-tjek.dk Se punktet oven for.

Jeres video skal helst ikke vare længere end fem minutter.
Husk at du/I, i din/jeres video ikke må bruge musik pga copyright.

Har du ikke lavet video før, så er det en god hjælp at bruge youtube editor til klipning mm.
Når du er logget ind på din youtubekonto som er den samme som din google/gmail konto, så går du ind på www.youtube.com/editor

Her er en link til hjælp til programmet, hvis du har brug for hjælp til det
https://sites.google.com/site/webappsudtryksformer/youtube-editor/youtube-editor-del-1

Det du/I vil blive bedømt på.
  • Du/I vil blive bedømt på dit/jeres faglige niveau.
  • Du/I vil blive bedømt på dine/jeres faglige kommentarer til de andres videoer.
  • Du/I vil blive bedømt på din/jeres video og formidlingen i videoen.
  • Du/I vil blive bedømt på din/jeres evne til at opstille og udføre forsøget.
  • Du/I vil blive bedømt på jeres besvarelse i fysik-kemi-tjek

Du/ I vil få en samlet karakter for jeres arbejde.

På illustrationen under denne tekst, kan I se hvordan I bliver bedømt. Det nederste lag i pyramiden giver mindst point, det øverste lag flest

I har fysiktimerne til rådighed, og alt den tid I ellers vil bruge på opgaven, hjemme. Jeg kan altid kontaktes på skolen eller over intra, hvis I har brug for vejledning.

Brug desuden facebook gruppen til at linke til din video, eller spørg de andre om hjælp.

Mvh
Henrik

søndag den 2. september 2012

Paradigmeskifte i egen undervisning


Det er klart for mig, efter at have været igennem mediebiblioteket, at skal jeg tage det hele til mig, vil det kræve ikke mindre end et paradigmeskifte i min egen undervisning.
Jeg har sammenfattet min tanker omkring de ændringer der skal til:

Hvis elever skal være motiverede for at lære, skal det stå klart for dem, at læring giver bedre muligheder for at håndtere sit eget liv. Motivation er alfa og omega for at lære. Hvis vi skal bruge tid og energi på noget skal vi se et klart formål med det. 

Men kan vi tænke elevernes interesse for pensum?
Det mener jeg ikke helt jeg kan i alle undervisningens aspekter, men jeg kan i visse situationer åbne meget mere op for det. 

Det første jeg kan gøre, er at sørge for at undervisningen tager udgangspunkt i hverdagsfænomener. Det være sig uddannelse, arbejde, sport, liv, hobby, det at flytte hjemmefra mm.
En ting jeg skal tænke meget mere ind i undervisningen er, at elever er forskellige. Det er naturligvis noget jeg hele tiden har været klar over, men nu skal det tænkes meget mere ind i undervisningen. Elever har forskellige behov for at lære. De har forskellige ønsker om dybden i deres læring. Det vil betyde at alle elever ikke vil lære det samme, og at alle elever ikke vil nå samme dybde i deres læring.
En anden ting der er gået op for mig, men som jeg i virkeligheden også godt ved allerede er, at læring ikke er lineær. Hvor har jeg brugt meget energi og tid på at undervise i en bestemt rækkefølge, som for mig var helt logisk. Det var jo tydeligt, for mig hvordan den ene ting byggede oven på den anden. Men hvis læring ikke er lineært, vil den tydelighed aldrig gå op for eleven.
Læring er organisk og flydende. Hvis det er sandt bør undervisningen give mulighed for læringen kan flyde.
Jeg skal ikke være bange for fejl. Eleverne skal lære ikke at være bange for fejl. Det er kun af vores fejl vi lærer. Hvis vi skal udfordre vores egen undervisning og elevernes læring, bør vi måske være mere på kanten og lidt ude af vores komfort zone. Det er af vores fejl vi lærer.
Det giver heller ikke mening at belønne elever for at lære meget. Motivationen for kognitiv læring kan ikke være belønning. Den må udspringe fra et ønske om selvstændighed eller et ønske om at blive bedre til det man laver.

Nu kommer vi til et af kardinal punkterne i mit paradigmeskifte. Jeg skal bevæge mig væk fra at give eleverne undervisning, til at det er eleverne som skal opsøge viden. Det er helt centralt at eleverne bliver aktive i læringen og ikke skal være passive og modtage undervisning. Jeg skal ikke og kan ikke fylde noget på eleverne.
Et andet centralt punkt er at ideer og læring bedst modnes og udspringer i grupper og i netværk. Det må betyde at den type arbejde må få er mere central plads i læringsmiljøet.

Efter de indledende tanker jeg skal se lidt mere på, er hvordan jeg så strukturerer undervisningen.
Det står nu klart for mig, at det første der skal stå helt klart for eleverne, er mine intentioner for undervisningen, og for deres læring, og hvad de vil blive testet i som slutprodukt.
Det må betyde at de skal kende målet, slutproduktet, de skal vide hvor i blooms taksonomi de skal arbejde.  Desuden skal undervisningen give mulighed for at eleverne kan nå de ønskede mål.

Flere gange årligt skal eleverne vise deres selvstændighed. En gang imellem må de arbejde med hvad de har lyst til og med hvem de vil, de skal bare vise og redegøre for deres produkt efterfølgende.

Når jeg skriver elevtekster, skal de være opbygget kort, illustrativt, og med mange muligheder for at vælge og fordybe sig.
Teksten skal være niveaudelt og give mulighed for at arbejde indenfor blooms taksonomier.
Eleven vælger selv på hvilket niveau h*n vil arbejde og med hvem h*n vil arbejde.

Som afslutning har jeg også gjort mig nogle tanker.
Hermed mit andet kardinalpunkt. Det er hvad eleverne laver der viser hvad de har lært og ikke hvad underviseren når at undervise i.
Eleven skal desuden trænes i at tænke at der kan være flere løsninger og anvendelsesmuligheder.
Desuden må test og prøver som vi kender dem, vige pladsen for elevprodukter.
Jeg er naturligvis nødt til at tage udgangspunkt i trinmålene for faget, men eksamensspørgsmål skal rettes mere over imod slutmålene.


I fysik/kemi hvor eleverne skal lave forsøg, skal eleverne selv vælge hvilke forsøg de vil lave inden for området. De fagligt dygtige kan tilmed selv kreere forsøg.
Forsøgene skal konstrueres så de arbejder med den naturvidenskabelige arbejdsmetode, dvs. variabler, kontrol og blindtest.
IT og web 2 tænkes ind i forsøgene. Samt der skal være hjælp at hente til alle forsøg.