søndag den 2. september 2012

Paradigmeskifte i egen undervisning


Det er klart for mig, efter at have været igennem mediebiblioteket, at skal jeg tage det hele til mig, vil det kræve ikke mindre end et paradigmeskifte i min egen undervisning.
Jeg har sammenfattet min tanker omkring de ændringer der skal til:

Hvis elever skal være motiverede for at lære, skal det stå klart for dem, at læring giver bedre muligheder for at håndtere sit eget liv. Motivation er alfa og omega for at lære. Hvis vi skal bruge tid og energi på noget skal vi se et klart formål med det. 

Men kan vi tænke elevernes interesse for pensum?
Det mener jeg ikke helt jeg kan i alle undervisningens aspekter, men jeg kan i visse situationer åbne meget mere op for det. 

Det første jeg kan gøre, er at sørge for at undervisningen tager udgangspunkt i hverdagsfænomener. Det være sig uddannelse, arbejde, sport, liv, hobby, det at flytte hjemmefra mm.
En ting jeg skal tænke meget mere ind i undervisningen er, at elever er forskellige. Det er naturligvis noget jeg hele tiden har været klar over, men nu skal det tænkes meget mere ind i undervisningen. Elever har forskellige behov for at lære. De har forskellige ønsker om dybden i deres læring. Det vil betyde at alle elever ikke vil lære det samme, og at alle elever ikke vil nå samme dybde i deres læring.
En anden ting der er gået op for mig, men som jeg i virkeligheden også godt ved allerede er, at læring ikke er lineær. Hvor har jeg brugt meget energi og tid på at undervise i en bestemt rækkefølge, som for mig var helt logisk. Det var jo tydeligt, for mig hvordan den ene ting byggede oven på den anden. Men hvis læring ikke er lineært, vil den tydelighed aldrig gå op for eleven.
Læring er organisk og flydende. Hvis det er sandt bør undervisningen give mulighed for læringen kan flyde.
Jeg skal ikke være bange for fejl. Eleverne skal lære ikke at være bange for fejl. Det er kun af vores fejl vi lærer. Hvis vi skal udfordre vores egen undervisning og elevernes læring, bør vi måske være mere på kanten og lidt ude af vores komfort zone. Det er af vores fejl vi lærer.
Det giver heller ikke mening at belønne elever for at lære meget. Motivationen for kognitiv læring kan ikke være belønning. Den må udspringe fra et ønske om selvstændighed eller et ønske om at blive bedre til det man laver.

Nu kommer vi til et af kardinal punkterne i mit paradigmeskifte. Jeg skal bevæge mig væk fra at give eleverne undervisning, til at det er eleverne som skal opsøge viden. Det er helt centralt at eleverne bliver aktive i læringen og ikke skal være passive og modtage undervisning. Jeg skal ikke og kan ikke fylde noget på eleverne.
Et andet centralt punkt er at ideer og læring bedst modnes og udspringer i grupper og i netværk. Det må betyde at den type arbejde må få er mere central plads i læringsmiljøet.

Efter de indledende tanker jeg skal se lidt mere på, er hvordan jeg så strukturerer undervisningen.
Det står nu klart for mig, at det første der skal stå helt klart for eleverne, er mine intentioner for undervisningen, og for deres læring, og hvad de vil blive testet i som slutprodukt.
Det må betyde at de skal kende målet, slutproduktet, de skal vide hvor i blooms taksonomi de skal arbejde.  Desuden skal undervisningen give mulighed for at eleverne kan nå de ønskede mål.

Flere gange årligt skal eleverne vise deres selvstændighed. En gang imellem må de arbejde med hvad de har lyst til og med hvem de vil, de skal bare vise og redegøre for deres produkt efterfølgende.

Når jeg skriver elevtekster, skal de være opbygget kort, illustrativt, og med mange muligheder for at vælge og fordybe sig.
Teksten skal være niveaudelt og give mulighed for at arbejde indenfor blooms taksonomier.
Eleven vælger selv på hvilket niveau h*n vil arbejde og med hvem h*n vil arbejde.

Som afslutning har jeg også gjort mig nogle tanker.
Hermed mit andet kardinalpunkt. Det er hvad eleverne laver der viser hvad de har lært og ikke hvad underviseren når at undervise i.
Eleven skal desuden trænes i at tænke at der kan være flere løsninger og anvendelsesmuligheder.
Desuden må test og prøver som vi kender dem, vige pladsen for elevprodukter.
Jeg er naturligvis nødt til at tage udgangspunkt i trinmålene for faget, men eksamensspørgsmål skal rettes mere over imod slutmålene.


I fysik/kemi hvor eleverne skal lave forsøg, skal eleverne selv vælge hvilke forsøg de vil lave inden for området. De fagligt dygtige kan tilmed selv kreere forsøg.
Forsøgene skal konstrueres så de arbejder med den naturvidenskabelige arbejdsmetode, dvs. variabler, kontrol og blindtest.
IT og web 2 tænkes ind i forsøgene. Samt der skal være hjælp at hente til alle forsøg.

4 kommentarer:

  1. Det er et dybt inspirerende og ærligt blogindlæg, Henrik, som jeg synes fortjener mange læsere! Tak for det! Jeg tror mange undervisere, inklusiv mig selv, kan se sig selv i dit blogindlæg. Inderst inde ved man godt at læring har den lærende i centrum, men alligevel afspejles det ikke nok i ens praksis. Nogle gange glemmer man helt at tænke over det....

    SvarSlet
  2. Hej Henrik.
    Ved tryk på UDGIV melder systemet, at jeg max må svare dig med 4096 tegn, så jeg er nødt til at dele dette svar op i flere svarindlæg. Sorry

    Jeg underviser i integrated science (fysik/kemi/biologi) på 6. -8. klasses niveau. Jeg er helt enig med dig i dine konklusioner.

    En af dem er:
    "skal eleverne selv vælge hvilke forsøg de vil lave inden for området. De fagligt dygtige kan tilmed selv kreere forsøg".

    Flere gange, men helt ærligt for få, har jeg taget fat i elevernes spørgsmål og bedt dem få ideer til, hvordan man mon kan finde ud af det og det. Når de skitserer deres forslag, får de besked på at lave en skriftlig, begrundet forsøgsvejledning, for at jeg kan vurdere, om der er taget hensyn til sikkerhed og risiko, formål, metode og om vi overhovedet har adgang til de ønskede materialer. Ved simple forsøg får de hurtigt skriblet det ned på papir, men ved mere komplicerede ting, hvor jeg har indvendinger eller spørgsmål, er det klart en fordel at lade diskussionerne køre på en web2platform. I én klasse brugte vi til det en lukket facebookgruppe (som efter elevernes ønske hed Vejen til Wissen).

    Min erfaring med den proces er, at de har langt større forståelse for hvad de egentlig undersøger og hvad målet med undersøgelsen er, end de fleste har, når de får stukket en forsøgsvejledning i hånden. Og det uanset hvor meget jeg ellers synes, vi har talt/læst/skrevet om det både før, under og efter det praktiske arbejde.

    Trods de gode erfaringer synes jeg, det er svært at lade dem gøre det ofte. Det er en proces, der tager ret lang tid set i forhold til, hvad der skal nås. Og det er ikke tilfredsstillende ikke at leve op til mine egne holdninger inden for læringssyn.
    Men jeg trøster mig med, at det da er bedre end ingenting, og så prøver jeg at få det ind andre steder også, såsom i evalueringen, som ellers hernede traditionelt er test. Der er jeg begyndt at lave afsluttende opgaver, som de har 1 - 2 uger til at besvare. I den proces skal de forholde sig til flere forskellige typer af kilder om emnet og lave forskellige delprodukter (grafer, tekst, tegninger). Her er det ikke elevernes interesse, opgaven udspringer af. Men ofte synes de, at det er så sjovt at arbejde med emnet på den måde, og at opdage de rent faktisk kan bruge de faglige begreber til noget, så det i sig selv bliver inspirerende. Når jeg spørger dem, hvilken slags test vi skal have, siger de faktisk altid "en af de lange". Så dem prøver jeg at lave til dem et par gange i hvert semester. En af dem jeg har brugt et par gange, kan du se på https://sites.google.com/site/gbaileyh/science-integre/s3dk/oekologi/storke-og-oekologi. Jeg ændrer den lidt fra gang til gang for at få nye aktuelle vinkler på. Her sidste år kom der f.eks pludselig et nyt regeringsgrundlag, der kunne få betydning for Danmarks vådomåder og dermed for storken, som er hovedperson i testen. Før testen har vi overhovedet ikke talt om storke, men om rådyr, flåt oa (landskabstyper- og økologikapitlerne i Bios biologibogen). De skal altså anvende de gennemgåede emner og begreber i en ny sammenhæng.

    SvarSlet
  3. Det, jeg tror, jeg prøver at sige, er, at motivationen ikke altid behøver udspringe fra elevens egne interesser FØR forløbet, men at aktualitet, arbejdsmetoder, spørgemuligheder, accept af fejl, som du selv nævner, tiltro til at deres egen mening/holdning også tæller, også har stor betydning for, om de udvikler motivationen UNDER forløbet. Og der er vi drønheldige som sciencelærere, da der næsten altid er noget aktuelt i aviser eller på videnskab.dk el.lign. Ofte med en eller anden appetitvækkende vinkel.

    Netop her i morges fik jeg via Facebook en besked fra en tidligere elev, der er flyttet herfra Bruxelles tilbage til Danmark. Hun havde set en spændende artikel i Politikken om at handicappede ved PL skadede sig selv som en form for doping. Og hun kom til at tænke på, at det jo passede ind i noget af vores scienceundervisning, så derfor fik jeg lige linket. Jeg blev selvfølgelig glad for linket, som jeg ikke selv havde set, men jeg blev endnu mere glad for, at hun vidste, at hendes opdagelser og interesser stadig havde værdi for mig selvom hun ikke længere er min elev. Hvor ville jeg gerne lykkes med at hele flokken går ud af skolen med den overbevisning: At de faktisk kan være med til at præge både indhold og metoder i deres dagligdag.

    Det, du skriver med helt åbent med eleverne at arbejde med Blooms taksonomi, synes jeg er sk...spændende og det er en ide, jeg skamløst vil hugge. Det kunne være rigtig spændende at høre om dine erfaringer med det.
    Venligst
    Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. PS Jeg glemte at sige, at de i de store afsluttende opgaver arbejder sammen og diskuterer frit på kryds og tværs i klassen, men at de selv hver især afleverer en besvarelse.

      Slet